Varsling om kommende prisregulering som følge af Det Udvidede Producentansvar på emballage
Den 1. oktober 2025 træder nye regler i kraft som led i implementeringen af Det Udvidede Producentansvar (UPA) på emballage i Danmark. Reglerne, der administreres af Miljøstyrelsen, betyder, at alle producenter og importører fremover skal finansiere indsamlingen og genanvendelsen af den emballage, som følger med de enkelte produkter.
Formålet er at fremme genanvendelse og en cirkulær økonomi ved at flytte omkostningerne til håndtering af emballageaffald til producenterne. Det betyder, at de omkostninger, der er relateret til emballageafgiften og administrationen af selvsamme, fremover vil blive pålagt alle produkter.

Hvad betyder det for jer som kunder?
-
Stadsing varsler hermed, at der vil ske en prisregulering på alle varer som følge af de nye myndighedsbestemte afgifter.
-
De konkrete prisreguleringer er endnu ikke meldt ud fra Miljøstyrelsen, selvom de indføres pr. 1. oktober. Vi forventer at kunne fremsende opdateret afgift snarest muligt.
-
Prisreguleringen vil træde i kraft, når de lovpligtige afgifter træder i kraft d. 1. oktober 2025.
Stadsing A/S har siden 2023 været medlem af kollektivordningen VANA. Det er takster fra Vana og Miljøstyrelsen, der ligger til grund for prisreguleringen.
Link til VANAs oversigt: https://www.vana.dk/medlemskab/priser/vanas-grundpriser/
Da prisændringerne kan give anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed for dialog og uddybning af, hvad disse nye regler indebærer.
I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker mere information omkring grundlaget for prisreguleringerne eller den praktiske implementering. Vi håber på jeres forståelse og ser frem til et fortsat godt samarbejde.
Vil du vide mere?
SÅ KONTAKT VORES KUNDESUPPORT
TELEFON: 70 15 34 00
EMAIL: kundesupport@stadsing.dk



